I forbindelse med afholdt teknisk workshop omkring Cura, har vi kommunikeret, at Cura kan tilgås direkte fra internettet fra eksempelvis mobilt udstyr. Denne udmelding byggede på en forventning om, at Curas infrastruktur var på plads og godkendt til dette, herunder anvendelsen af tofaktorlogin, mv. Status er desværre, at dette endnu ikke er etableret, bl.a. da vi forbereder Cura og infrastrukturen til kravene fra den kommende dataforordning.
Dette betyder i praksis, at alt mobilt udstyr skal være udstyret med en ”Secure VPN”, som sikrer, at al datatrafik fra det mobile udstyr, tilgår Cura via Kommunens netværk. Dette er en service, som leveres af jeres mobil netværksudbyder (eksempelvis Telenor, TDC eller lignende). I bør informere jeres IT-afdeling om denne information.
Vi forventer, at løsningen er på plads ved udgangen af Q2 2018. I modtager yderligere information, når vi nærmer os dette tidspunkt.
Vi beklager de uhensigtsmæssigheder, dette medfører, men vi har desværre ikke mulighed for at gå på kompromis med datasikkerheden i Cura.