Som tidligere annonceret leveres Samlet Patientoverblik Fælles Stamkort (FSK) med vores kommende release 36. Løsningen understøtter, at man anvender det FOCES-certifikat, som i dag anvendes til blandt andet FMK, adviseringsservice NAS og andet via NSP. Curas løsning understøtter for nuværende ikke anvendelse af et andet og særskilt certifikat.
Sundhedsdatastyrelsen og MedCom har tidligere meldt ud, at det er muligt at genbruge FMK-FOCES-certifikatet, men på samme tid, at det ikke anbefales. Dette er stadig deres holdning.
Vi går nu i dialog med Sundhedsdatastyrelsen om årsagen til, at de skriver, at de ikke anbefaler det.
Vi mener, at det administrativt er mest effektivt og driftssikkert for kommunerne, at der ikke anvendes flere certifikater, som kræver fornyelse på forskellige tidspunkter med risiko for, at kommunen mister NSP-adgangen ved udløb af et certifikat, hvilket øger risikoen for UTH.
Vi har sikret os, at funktionaliteten i det allerede anvendte certifikat er fuldt anvendeligt til at tilgå FSK med, og kommuner og leverandører har fået at vide, at det kan genbruges til Samlet Patientoverblik.
Vi indkalder inden længe til et Q&A-møde. Har du spørgsmål til det ovenstående, drøfter vi det gerne på mødet. Men hvis I ønsker en anden løsning, skal det meldes ind som et ændringsønske via jeres Service Manager.
Ændringer i hjælpeguide til Samlet Patientoverblik
I sidste uge opdaterede vi Samlet Patientoverblik-Hjælpeguiden på side 26 omkring brugen af FOCES-certifikater i forbindelse med opgradering til release 36.
Resten af guidens indhold er uændret.