I har modtaget et brev fra Danmarks Statistik (DST) angående godkendelsesrapport for visiteret og leveret hjemmehjælp vedrørende perioden januar til og med juli 2023. I brevet skriver de, at I skal genindberette alle data fra januar 2023 og frem.
Vi leverede med release 39.8 det opdaterede afleveringsformat (CURA-74123). Vi har siden implementeringen været i tæt dialog med DST angående validering og godkendelse af data fra 2023, og sammen med dem er vi kommet frem til, at den mest gennemsigtige løsning er at få indberettet alle data fra 2023 i det samme format – nemlig det nye, som vi introducerede med release 39.8. Det er også beskrevet i løsningsbeskrivelsen FRS0366 Ændringer til DST indberetning Efterår 2023 (Ældreområdet).
Systematic er ved at planlægge en delvis reload af alle jeres data, så jeres tal bliver korrekte, hvorefter I skal genindberette.
Vi giver besked, så snart denne reload er kørt færdig, og I er klar til at genindberette. Vi vurderer, at genindberetningen vil tage jer omkring en time.
Genindberetningen gælder for L1.3, L1.4 og L2.3.