Interesse for webinar om opsætning og mapning af KOMBIT-indekser

Den 14.september holdt vi et ”Kom godt i gang med Kombit Indekser”-webinar, hvor vi gennemgik Cura-løsningen og de konfigurationer, der skal foretages i Columna Cura, for at Cura deler kommunens sager, dokumenter og ydelser til de Fælleskommunale Indekser.

På webinaret deltog Kristina fra Aalborg kommune, som kort fortalte om deres erfaringer med pilotforløbet, herunder specielt med fokus på opsætning og faglig mapning af sager og ydelser til de nationale koder, som ligger uden for Cura. Webinaret kan ses på Curalearning https://curalearning.dk/course/view.php?id=168

Vi fornemmer, at flere kommuner gerne vil høre mere om alt det udenom Cura, og det vil Aalborg Kommune gerne stille op til for at svare og sparre med Cura-kommunerne. Det er ikke endnu et ”Kom godt i gang”-webinar, men mere en platform for Cura-kunder til fælles at sparre om de faglige mapninger og overvejelser om deling og afgræsning af data (i SAPA og Borgerblikket) og med en dialog omkring de overvejelser og beslutninger, der skal tages ved igangsætning af Indekserne.

Inden vi sætter webinaret op og inviterer gæster, vil vi gerne have en forhåndstilkendegivelse fra jer, om det er noget, I vil deltage i, og om der er nogle konkrete spørgsmål eller problemstillinger, I gerne vil have svar på eller sparring om. Send en mail til Domain Advisor Lærke Kaae Pedersen på laerke.kaae.pedersen@systematic.com med en forhåndstilkendegivelse og konkrete spørgsmål/problemstillinger inden den 15. oktober.