Når VUM 2.0 tages i brug, skal I være særligt opmærksomme på, at der ikke må ligge uafsluttede 1.0 VUM-temaer under kortet ’Uafsluttet dokumentation’. Når I ”tænder” for VUM 2.0, fanger bordet, og den uafsluttede dokumentation for VUM 1.0 bliver stående i kortet ’Uafsluttet dokumentation’ på ’Mit overblik’, og I kan ikke selv fjerne eller redigere det.
Hvis uheldet er ude, og der er noget under ’Uafsluttet Dokumentation’, kræver det hjælp fra os via et service request, og der vil være en omkostning forbundet med det.
Så sørg for, at alle jeres medarbejdere har fået ryddet og fjernet alt vedrørende VUM 1.0 under ’Uafsluttet dokumentation’, inden I tænder for VUM 2.0. Det vil spare jer for ekstra arbejde og omkostninger.
Vi har opdateret vejledningen ’Kom godt i gang med VUM 2.0’ med denne information på Curaudrulning.