DST-indberetning på Ældreområdet – pauserede ydelser

I efteråret 2023 blev DST-indberetningerne til Ældreområdet opdatereret. En af opdateringerne til indberetningen var, at pauserede ydelser ikke længere skal indberettes i L1.4. (visiteret pleje og praktisk hjælp).

Da der var lavet en ændring i måden, Cura teknisk gemte pauseringer, var vi nødsaget til at lave et hotfix og genindlæsning af ydelser i DST-integrationen i starten af januar forud for 2023-valideringen af data.
I forbindelse med kommunernes verificering af data er det dog blevet identificeret, at nogle kommuner har haft en lille variation i deres arbejdsgang vedr. pausering, og derfor oplever uoverensstemmelser mellem DST-rapporten og Cura BI. Årsagen er gældende, hvis brugeren ikke har afsluttet en pausering, før der startes en ny pausering.

Med release 41.6 og release 42.1 bliver pauserede ydelser i DST-integrationen nu beregnet på samme måde som i Cura BI. I forbindelse med jeres opgradering til hhv. 41.6 eller 42.1 (alt efter hvilken release jeres kommune kommer på først), kører vi en genindlæsning af pauseringerne for DST-integrationen, som bliver udført meget hurtigt. Kommunen kan derfor fra mandag den 25. marts genindberette L1.4-rapporter fra 2023, hvorefter vi forventer, at I kan validere rapporterne. Hvis jeres kommune først opgraderer til en af de omtalte release senere end uge 12, så er det muligt for jer at genindberette 1-2 dage efter opgraderingen.


Problemstillingen er kun relevant for de kommuner, der ser større udsving i data for 2023 på L1.4-DST-rapporten. Systematic er i løbende kommunikation med DST, som derfor er helt opdateret på sagen og problemstillingen.