MedCom har meldt ud, at Sygehus-afdelingsklassifikation (SHAK-koder) udfases i MedCom-kommunikationen nationalt med udgangen af marts 2025. I samme omgang udfases også kommunekoder som identifier i MedCom-kommunikationen. Fremover skal der i stedet anvendes SOR-koder.
Systematic foreslår følgende løsning:
SOR-koden hentes fra organisationshierarkiet ud fra brugerens login-organisation – og hvis den ikke har en, så kigges der opad i hierarkiet, til Cura finder en. Modtagere af beskeden kan anvende SOR-koden ved besvarelse.
SHAK anvendes kun i kommunikationen med Region Midt af historiske årsager. Region Midt har bekræftet, at de er klar til at få tilsendt via SOR. Systematic kan dermed begynde skiftet, når vi er klar. SHAK udgives for sidste gang april 2025.
Ovenstående blev præsenteret på Demo- og afklaringsmødet mandag den 18. marts 2024, og konceptet med at finde SOR-koder via organisationshierarkiet (i stedet for anvendelsen af kommunekode) blev accepteret.
Da det er en opgave, som MedCom har stillet, blev det også præsenteret, at finansiering sker via kommunerne.