Nye tiltag i release noten

Du vil fremover se nogle ændringer i release noten.

Der er kommet to nye moduler med i release noten – nemlig Cura Mit Team og Cura Ankomst. Den førstnævnte har levet sit eget liv i egen release note, men bliver nu integreret i den samlede.

Men det særlige ved disse to moduler er, at de ikke har samme livscyklus som eksempelvis Cura Omsorg eller Cura Social. De fungerer mere som Cura BI og CuraPlan med separate releases, men de integreres alligevel i release noten for at give det fulde overblik.

Indholdsfortegnelsen

Den første ændring ses allerede i Indholdsfortegnelsen, hvor du under eksempelvis Cura 43.0 kan se, hvilke versioner af Cura og herunder af Ankomst og Mit Team der hænger sammen med den pågældende release.

Du kan også se, om der er tale om en pre-release note ved at, der står pre-release efter, eller om Cura-releasen er lagt ud og dermed har et byg-nummer.

Mit Team og Ankomst

Vi forventer ikke, at de to nye moduler vil fylde så meget i fremtiden eller i hver release som de nuværende moduler. I de fleste releases vil der derfor ikke være nogen ændringer til de to. Men det vil fremgå under hver patch og major release, hvilken version af Ankomst og Mit Team der passer med den pågældende version.

Det giver ikke mening at lægge selve release noterne for Mit Team og Ankomst ind i hver release, da de ikke opdateres hver gang. Derfor finder du release noterne helt i bunden af dokumentet – men du kan springe til dem fra indholdsfortegnelsen og oversigten i toppen af den enkelte release.

Hvis der endnu ikke er noget indhold i release noten til disse moduler, vil du blive mødt af teksten: Indhold er under udvikling – release note følger.

Ændringshistorikken

Ændringsloggen, hvor du kan følge, hvad vi har tilføjet, ændret eller fjernet i release noten, er efterhånden blevet en lille roman i sig selv. Vi har derfor valgt at folde den sammen, så det ældste ligger skjult, men let kan foldes ud, hvis du har brug for at se hele historikken. Men de nyeste ændringer ligger synligt.

Klik på pilen for at folde ændringshistorikken ud og se mere end den seneste dato.

Mange ændringer i historikken

Som vi skrev i går, så har vi ændret nogle ting omkring vores moduler, og det har medført, at ændringshistorikken i release noterne er ret omfangsrige. Men når der står Ændret ud for en linje, vil det i de fleste tilfælde bare betyde, at vi har sat et andet modul på.