MedCom har meddelt, at de tager en del af scopet omkring CareCommunication/FHIR-korrespondance op til genovervejelse. Systematic er blevet informeret, at det drejer sig om følgende emner:
• Annullering og rettelse tages ud af standarden
• Visning af formateret tekst (bullets, tabeller, fed, kursiv osv.) tages ud af standarden
• Et nyt kommunikationstråds-id tages ind i standarden
MedCom ønsker at lave en ny standard, som er ændret i forhold til den, vi har arbejdet på, som beskrevet i FRS0402 MedCom – Udvidet korrespondancemeddelselse med bilag og vendt på diverse Afklaringsmøder.
Hvor vi tidligere, som udmeldt, var klar til at levere FHIR-korrespondancen med release 43, så skal vi nu afvente den endelige frigivelse fra MedCom af den nye standard. Herefter kan vi vurdere opgaven og levere standarden – herunder optioner tilknyttet til den.
Forhåbentlig kan vi genbruge noget af det, vi allerede har udviklet, men opgaven er blevet større, da implementeringen af Udvidet korrespondancemeddelelse i henhold til FRS0402 inklusive ovenstående nu udgåede emner, var næsten færdig, og de udgåede emner derfor nu skal rulles tilbage. Derudover vil kommunikationstråds-id’et skulle implementeres, hvilket vil kræve ændringer til ind- og udgående korrespondancer.
Vi afventer frigivelse af ny standarddokumentation fra MedCom og melder yderligere ud, så snart vi har dette.
Læs mere hos MedCom: Nødvendig opdatering af den nye korrespondancemeddelelse forskyder implementeringsdato