Stop, Tænk, Tjek: Øget opmærksomhed ved dispensering af risikomedicin

Med release 41 kom featuren, som betyder, at I kan opsætte risikosituationslægemidler i Cura og dermed give sundhedspersonalet mulighed for at stoppe op, tænke og tjekke en ekstra gang, når der håndteres risikosituationslægemidler for at undgå medicinfejl.

Når det er sat op, vises det de følgende fire steder:

– Kortet Ordinationsoversigt
– Dispenseringsdialogen
– Fast administrationsoversigten (Fast medicin, ikke dispenseret)
– Kortet PN-administration

Du kan se meget mere om funktionen i demovideo på Curalearning under release 41. Featuren er naturligvis også beskrevet i release noten med id CURA-76115 og læse meget mere i FRS’en.

Der er allerede mange kommuner, der har været i gang med at se, hvordan de gør det bedst. Du kan se debatten og Aarhus Kommunes bud på en løsning i erfa-teamet.

Styrelsen for Patientsikkerhed har endvidere lavet et site med overskriften Stop, tænk, tjek. Her ligger der, udover en forskellig, relevant information, syv korte film som i samarbejde med Promedicin.dk sætter fokus på risikosituationslægemidler.

Film om digoxin

Film om gentamicin

Film om kalium

Film om blodfortyndende medicin

Film om insulin

Film om methorexat

Film om opioder

Vil du have endnu mere viden, så har Medicin.dk et online kursus i håndtering af risikosituationslægemidler. Vær opmærksom, at Medicin.dk tager 1295 kroner for kurset – dog kun 995 kroner indtil den 14. juni. (Systematic har ikke nogen økonomisk interesse i kurset).