Advisering om Sygehusophold – vær opmærksom på, at udskrivelsesadvisering af borger, hvor borger (under en indlæggelse) er blevet overflyttet til anden afdeling/sygehus/region, IKKE vil udskrive borger i Cura.
Borger vil i Cura stadig stå som “indlagt” ved dette scenarie, selvom borger reelt er udskrevet fra sidste indlæggelse – og der vil være status “OBS: ikke seneste indlæggelse”. Indlæggelserne hænger ikke sammen (har forskellige forløbs-ID).
Slutadvisering sendes ikke
Med det nye Advis om Sygehusophold følger en ny regel, der gør, at regionen ikke skal sende slutadvisering ved overflytning af patient til anden indlæggelse, eksempelvis på andet sygehus eller anden region, hvorved indlæggelsen får nyt forløbs-ID.
Det var ikke et scenarie, der var dækket af MedComs egen test og certificeringstest, hvorfor Cura forventer at modtage slutadvisering på alle indlæggelsesforløb. Dette sker ikke, så borger vil stadig stå som indlagt i Cura i dette scenarie.
Vi arbejder på en rettelse, så problemet kan blive løst. Systematic er også i dialog med MedCom om opdatering af testmaterialet, så dette ikke vil gentage sig igen.
Vær opmærksomme
I skal derfor være særligt opmærksom på borgere med status “OBS: ikke seneste indlæggelse”, da denne markering betyder, at der er en nyere indlæggelse, som borger er udskrevet fra, men borger er stadig indlagt på en ældre indlæggelse (inden overflytning), og der kan derfor kan være tale om dette scenarie.
Undersøg derfor borgers faktiske indlæggelsesstatus, så besøg og ydelser sikres, hvis borger rent faktisk ER udskrevet. Borger kan i så tilfælde udskrives manuelt i Cura.