Deling af aftaler på Ældreloven til Samlet Patientoverblik

Oprindelig bekendtgørelse: Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område – her var der indføjet § 13 omkring deling af aftaler på Samlet Patientoverblik, som oprindelig kun var tiltænkt sundhedslov: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/354#P13 om bestemte §§ på Serviceloven:

§ 13. Til brug for planlægningen af aftaler kan kommunalbestyrelser videregive oplysninger til Sundhedsdatastyrelsen om, hvornår en borger modtager forebyggende hjemmebesøg efter § 79 a i lov om social service og omsorg m.v. efter §§ 83-84 og 86 i lov om social service, med henblik på behandling, herunder opbevaring, i den fælles digitale infrastruktur, jf. § 193 b i sundhedsloven. Videregivelsen kan ske automatisk og uden borgerens samtykke..

KL meddelte os, at der således ikke var lovhjemmel til at dele Ældrelovsaftaler (helt ny lov og andre §§) med Samlet Patientoverblik og ville gå til Ældreministeriet.

Der er nu kommet en ændringsbekendtgørelse til Lov om social service og ovenstående bekendtgørelse – denne tager  højde for Ældreloven: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/1703 i punkt 20 under “Lov om retssikkerhed og administration…”:

20. I § 13, stk. 1, 1. pkt., udgår »forebyggende hjemmebesøg efter § 79 a i lov om social service og«, og efter »§§ 83-84 og 86 i lov om social service« indsættes: »og omsorg efter §§ 10, 13, 14, 16 og 17 i ældreloven«.

Indtil videre kan sagstyper på Ældreloven mappes til SEL for, at de kan deles.

I skal pr. 1.7. også fjerne flueben ved § 79a for alle de sagstyper, I har sat op til denne, jf. ændringsbekendtgørelsen.

Vi får tilpasset valglistemapningen, men det når vi ikke inden 1. juli, men dette kan anvendes. Det fremgår ingen steder på Samlet Patientoverblik, hvilken mapning, der er foretaget.