Kære alle
Vi har fået en henvendelse fra FMK om, at de har fået besked fra kommuner om, at apoteket i nogle tilfælde ikke får oplysninger om udleveringssted ved bestilling af medicin. Der er, i samarbejde med FMK, blevet undersøgt på de eksempler, der er sendt ind til FMK. Det viser sig, at brugerne i indkøbskurven i Cura har ændret bestillingstidspunkt til ”NU” i stedet for at bibeholde de 3 hverdage, der er sat op som den aftalte default ventetid, vi giver lægen til at reagere på en receptanmodning, inden den samlede bestilling sendes afsted. I eksemplerne var der udelukkende præparater, som ville kræve godkendelse af receptfornyelse hos lægen, og hvis tidspunktet på bestillingen ændres til ”NU”, sendes bestillingen med det samme til apoteket uden indhold, idet lægen ikke får mulighed for at nå at godkende en receptfornyelse. Indkøbskurven fungerer på den måde, at den holdes tilbage i op til 3 hverdage, indtil lægen har godkendt de anmodede receptfornyelser – herefter sendes den samlet til apoteket.
Hvis der KUN er præparater til receptfornyelse i indkøbskurven, skal lægen have den fornødne tid til at få godkendt disse, så det giver ikke mening at sende bestillingen afsted til apoteket ”NU”, da den så vil være tom. Hvis det haster med receptanmodningerne, må lægen kontaktes.
Indkøbskurven bliver helt automatisk afsendt så snart lægen har godkendt receptanmodningerne.
Angivelsen af ”NU” bør kun anvendes, hvis der bestilles præparater med genudleveringsrecept, som man ønsker at få afsendt til apoteket, FØR lægen har godkendt receptfornyelsesanmodninger. Så sendes bestillingen til apoteket med det samme og venter ikke 3 hverdage.
De recepter som lægen herefter godkender vil så være klar til næste gang der skal bestilles medicin i Cura eller borger går på apotek – de vil altså kun ligge på receptserveren og er ikke bestilt til udlevering på bestemt apotek, da indkøbskurven så ER afsendt til apotek uden disse.
Brugerne skal forstå indkøbskurvens funktionalitet:
FMK-krav til indkøbskurv: Indkøbskurven sender automatisk receptanmodninger(alle uden genudleveringsrecept) til lægen først og afventer disses godkendelse(kommer tilbage til Cura), indtil den samlede bestilling inkl. evt. andre bestillinger med genudleveringsrecepter sendes til apoteket (indenfor 3 hverdage – ønske fra kommunerne) – dette sikrer, i de fleste tilfælde, at borger ikke får udleveret medicin ad flere omgange.
Læger skal nu kun godkende eller afvise receptfornyelsesanmodninger og ikke tage stilling til noget vedr. udleveringssted, selvom han ikke får/ser disse oplysninger – disse oplysninger tilbageholder indkøbskurven, indtil den samlede bestilling sendes til apoteket. Dette er også et FMK-krav.
I tidligere version af FMK blev receptanmodninger sendt til lægen og genudleveringsrecepter til apoteket på samme tid, og apoteket kunne ikke se, at der ville komme receptfornyelser fra lægen senere med risiko for flere udleveringer til borger. Lægen skulle også tidligere tage stilling til udlevering i sin recetpfornyelses-godkendelse.
Cura sender derfor automatisk den samlede bestilling til apoteket, når alle punkter herunder er tilfældet for alle de bestilte præparater i indkøbskurven:
– Der er en eksisterende åben recept (genudleveringsrecept)
– Lægen har godkendt en receptanmodning
– Lægen har afvist en receptanmodning.
Så en indkøbskurv med
- Panodil – recept eksisterer (genudleveringsrecept)
- Furix – ingen recept eksisterer – anmodning om receptfornyelse skal godkendes af læge
- Morfin – ingen recept eksisterer – anmodning om receptfornyelse skal godkendes af læge
Vil blive afsendt til apoteket, når både punkt 2 og 3 er håndteret af lægen – lægen kan håndtere punkt 2 ved at godkende og punkt 3 som en afvisning med afvisningsårsag.
Hvis man står og mangler medicin indenfor de 3 hverdage, vil det være nok at sende bestillingen afsted, som den er(uden at ændre tidspunkt), og så ringe og bede lægen om at håndtere punkt 2 og 3 med det samme. Så sendes bestillingen, så snart lægen har gjort det.
HVIS man har ovenstående billede og man ændre tidspunkt til ”NU” så vil der blive sendt en bestilling til apoteket på Panodil og 2 receptanmodninger til lægen. Receptanmodningerne vil ikke blive håndteret af lægen inden indkøbskurven sendes til apoteket, så de oprettede recepter vil ikke komme til apoteket men ende på receptserveren, hvor de så kan bruges i en senere bestilling.