Systematic har fulgt Fællessprog III-modellen i forbindelse med udvikling af integrationen til sags-, dokument- og ydelsesindekset, mens Kombit bygger på et enkeltsags-princip. Vi er derfor stadig i gang med en afklaring.
Hvad?
Systematic har haft et møde med den arbejdsgruppe, der arbejder med denne problematik. Arbejdsgruppen består af fire kommuner; Aalborg, København, Esbjerg og Aarhus og er ledet af Niels Rygaard, IT & Digitaliseringschef i Aalborg Kommune.
Arbejdsgruppen vil tage et møde med KL og tale med FSIII-gruppen for at få en afklaring på, om der skal arbejdes videre med enkeltsags-princippet eller FSIII-modellen.
De fire kommuner vil drive processen videre lige nu, og vi afventer en afklaring.
Baggrund
Kombit har afsluttet udviklingen af integrationen til sags-, dokument- og ydelsesindeks sidste år, men en pilottest i Aalborg har afsløret en række tekniske og logiske fejl. De tekniske fejl er siden blevet løst.
Indeksernes indhold svarer ikke til Curas sager og ydelser, som det er i dag. Det kan potentielt set udløse noget, som opleves som fejl. Der er derfor behov for en afklaring af, hvordan integrationen til sags-, dokument- og ydelsesindekset skal bygges op og håndteres.
Du kan læse mere på Digitaliseringskataloget.dk