I fredags sendte Sundhedsdatastyrelsen en mail om Samlet Patientoverblik. Her melder de ud, at de nu er klar med system-system-kald (til anvendelse af FOCES) i test-miljøerne på NSP.
Sundhedsdatastyrelsen har fået undersøgt, at FOCES kan anvendes til at hente FSK-data j.f. GDPR, hvis medarbejderens navn, organisation og rolle/titel bliver afleveret til Min log (borgerens) på Sundhed.dk, og det er det, vi nu begynder at arbejde henimod.
Det betyder, at vi nu kan genoptage udviklingen med FOCES op mod det testmiljø, som vi har fået oplyst, at Sundhedsdatastyrelsen vil stille til rådighed.
Sundhedsdatastyrelsen har endnu ikke meddelt, hvornår det bliver muligt at anvende FOCES i produktion, hvilket vi afventer for at kunne få det ud til jer, men vi arbejder stadig på at få dette ud med release 36 efter en godkendt certificering.
Vi ved, at I har travlt med at forberede jer til dette, og der kan være mange spørgsmål. Vi vil derfor i løbet af januar invitere til et særskilt webinar, hvor vi gennemgår hele FSK-løsningen.
Sker der væsentlige ændringer, får I naturligvis også besked om det.
Det anbefales, at I også forbereder jer via hjælpeguide på Curaudrulning.