Nye muligheder med CURA BI

Den 20. og 22. september releases version 11 af Cura BI. I release noten kan du læse mere om de forskellige ændringer, der er lavet i modulerne indenfor Omsorg, Social, Bolig/Plads og Hjælpemidler.

CURA Bi understøtter det nye funktionalitet, der kommer med Columna Cura release 38, som rulles ud fra november og frem.

Særlige interessante områder i release noten, som du finder på Curaudrulning under 5. Cura BI / 3. Release note er disse:

Tidlig Opsporing og Triage

Med denne release kommer der en lang række nye tabeller med data fra registrering af Tidlig Opsporing og det nye Triage-modul. Se hvilke i release noten.

Magtanvendelse

Release 11 indeholder nye tabeller til den nye magtanvendelsesløsning i Cura og bygger ovenpå nye  kildetabeller fra IFDB. De gamle tabeller tilhørende den udgåede magtanvendelsesløsning er fjernet.

De overordnede data, der registreres for alle skematyper er tilgængelige i Cura BI fra release 11. Dette inkluderer attributterne Kategori, Skematype, Startdato, Slutdato og Status.

Læs mere om dette i release noten.

Indberetning af Genbrugshjælpemidler Data vedrørende genbrugshjælpemidler bliver indberetningspligtig per 1. juli 2022 til Danmark Statistik (L411).
Kommuner, der anvender Cura Hjælpemiddel, kan fremover indberette gennem Cura BI fra og med denne release. Der bliver automatisk genereret en CSV-fil med det indberetningspligtige data fra Cura BI-Hjælpemiddelkuben. CSV-filen ligger i en mappe på fildelingsdrevet på Cura BI-serveren. Den første fil vil være tilgængelig i uge 39 (ugen efter release). Læs mere om funktionen i release noten.