Vi inviterer til vores næste VUM 2.0- webinar den 11. maj klokken 13-14. Webinaret fokuserer på udvidelser til udredning samt andre væsentlige opdateringer siden sidste webinar.
Vi planlægger at holde endnu et webinar efter sommerferien.
I forbindelse med release 40 udgiver vi en samlet release note med en oversigt over alle opdateringer og forbedringer i systemet.
Har I brug for yderligere undervisning i VUM 2.0, kan I købe en halv dags undervisning, hvor sagsbehandlere kan lære mere om anvendelsen af VUM 2.0 i Cura.
Ønsker I yderligere støtte til konfigurationen, kan I naturligvis tilkøbe konsulentydelser, hvor vi kommer ud eller gennemgår det med jer online. Begge dele bookes som en konsulentydelse på vores kursus- og ydelsesside.
Klar til VUM 2.0?
Systematic har et stort ønske om, at alle kommuner tager VUM 2.0 i brug med release 40. Vi vil derfor gerne vide, om I føler, at I er ved at være klar, og om der eventuelt er nogle udeståender, som I har brug for hjælp til. Meld tilbage så hurtigt som muligt til jeres Service Manager, hvis I IKKE vil tage VUM 2.0 i brug med release 40.
Tilmeld dig nu for at deltage i vores webinar og eller book en konsulent længere nede på siden.