Aalborg Kommune har i to år kørt et projekt med små, faste teams, som i Aalborg kaldes ’Borgerens faste team’, for at være klar til april 2025, hvor hele kommunen organiseres faste teams. Der bliver gjort et stort stykke arbejde med at klæde medarbejderne på og fortælle dem, hvad det vil sige at skulle være medarbejder i et fast team.
Stine Norlen er Fritvalgschef i Aalborg Kommune med ansvaret for hjemmepleje, madservice og rengøringsenheden og er med til at indføre faste teams.
– Projektet har vist gode resultater for både borgere og medarbejdere, og nu skal det udbredes til hele kommunen. Oplevelserne fra medarbejdere og borgere indtil videre viser højere grad af kontinuitet, øget faglig kvalitet og langt højere grad af tværfaglighed i plejen, fortæller hun.
Gennemsigtighed
Nøgleordet med små, faste teams er ’gennemsigtighed’ ved hele tiden at fortælle medarbejderne i hjemmeplejen, hvad ledelsen gør, hvorfor de gør det, og hvad det er, der virker.
– Vi har lavet nyhedsbreve og nogle videoer, som er blevet delt på vores intranet. Emnet har været på alle vores møder, så på alle niveauerne har man fortalt om det. Katrine, som er daglig leder i ’Team Humlebakken’, har været ude på arbejdspladserne og fortælle, hvordan det fungerer, og hvad der er godt. Det har virket så godt, at der nogle gange er nogen, der spørger, hvad er det, der ikke fungerer. Der er selvfølgelig også ting, der ikke fungerer, men det fylder bare ikke så meget som det, der egentlig fungerer, fortæller Stine Norlen.
Det rigtige
Stine Norlen har arbejdet i hjemmeplejen i omkring 30 år, og er ikke i tvivl om, at små, faste teams er den helt rigtige måde at organisere sig på. ’Team Humlebakken’ har været ”forsøgslaboratoriet”, hvor mulighederne er blevet afprøvet, og der er samlet erfaringer med midler fra regeringen.
– Vi har lavet så meget larm omkring borgerens faste team, fordi vi tror på, at det er godt. Jeg er helt sikker på, at det er det eneste rigtige. Men der er heller ingen tvivl om, at der går noget tid, før vi når derhen, hvor det er supergodt for alle. For vi har også en kultur og en struktur, som er så indgroet i personalet i henholdsvis hjemmeplejen og sygeplejen, og det er ikke bare i Aalborg Kommune. Der er generelt en klar forståelse af, hvordan det at arbejde i hjemmeplejen er, og hvem der gør hvad. Så for mig at se, er det jo også rigtig meget et kæmpe kulturarbejde at få nogle faggrupper til at arbejde sammen på en anden måde, end de har gjort hidtil. Vi skal have forståelse af, hvem der kan hvad, og hvordan vi gør det bedst mulige for den her borger, som jo er i centrum, uddyber hun.
14 geografiske teams
Det meste af Aalborg Kommunes kommunikation er gået til medarbejderne, men borgerne har også kunne læse i lokale medier om politikernes beslutning om, at borgerens faste teams skal indføres i hele kommunen.
-Vi sender selvfølgelig målrettet information til borgerne, når vi nærmer og datoen noget mere. De skal bestemt informeres ordentligt, om de tiltag vi gør.
Konkret skal der oprettes 14 geografiske områder med hver sit ledelsesteam og hver sin gruppe af medarbejdere.
Det er vigtigt at klæde medarbejderne på, så de forstår, hvorfor det er vigtigt med faste teams, og dermed er mere klar til opgaven.
– Det er jo næsten 1000 mennesker, vi skal have til at gøre noget anderledes, så derfor har vi brug for hele tiden at fortælle dem, hvad der sker, hvad vi tænker, og hvorfor vi gør det her, så de kan føle sig klar. Nogle har brug for meget information, og andre ikke så meget.
En del af den informationspakke, der er målrettet medarbejderne, er fem små film. En film viser lederperspektivet, mens de øvrige 4 tager udgangspunkt i de forskellige faggrupper og uddyber, hvad det vil sige f.eks. at være social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske i faste teams.
– Der kommer en lidt bredere og dybere forståelse af hvad der ligger i det. Hvad vil det sige at være social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske i et fast team? Det er egentlig det, medarbejderne fortæller om i videoerne. Noget af det, jeg har hørt fra lederne, er, at når medarbejderne har set dem, så giver det rigtig mange svar på nogle af de spørgsmål, de går med – altså det der med hvordan fungerer det om morgenen, eller hvad vil det sige at have sygeplejerskerne tæt på, eller sygeplejersken der siger, ’Jamen skal jeg ud og tage mange servicelovsydelser?’ Så det er egentlig en oplysningskampagne om, hvad det er, vi ser her, hvor vi står, og hvad det er, medarbejderen kan se ind i, siger Stine Norlen.
Kampagnen er sendt ud, så medarbejderne har kunnet gå på ferie med svar på mange af deres spørgsmål.
Det personlige fylder
De 14 geografiske områder er på plads, og ledelsen er næsten på plads.
– Vi kommer til at mangle et lille antal ledere og assisterende ledere, så vi slår et par stillinger op til efteråret. Næste skridt er at kigge på planlæggere og koordinerende sygeplejersker og til efteråret at få medarbejderniveauet på plads.
Medarbejderne både glæder sig og frygter det.
– Mange glæder sig især til, at hjemmeplejen og sygeplejen kommer tættere på hinanden, fordi de kan se, at der er en fordel i at have de her snakke om borgeren noget hurtigere. Der er også rigtig mange, der tænker, at det her bliver godt, fordi der forsvinder noget administrativt bureaukrati ved, at medarbejderne kommer under samme ledelse.
Og så er der det personlige – hvem skal jeg arbejde sammen med fremover, kan jeg blive ved med at møde, som jeg gør i dag, fordi mit barn skal afleveres sent i institution eller hvordan med offentlig transport. Så der er lidt af det hele, men jeg synes overvejende, at jeg hører folk sige, at det giver sindssygt god mening. Nogle siger også: ’Kan vi ikke bare gå i gang nu?’. Mens andre siger: ’Nej det er rigeligt fint til 1. april’.
Men der er stadig mange ting på ’to do’-listen, som skal nås inden den 1. april.
– Der er både systemerne, der skal bygges op på en anden måde, der skal styr på ansættelser med ansættelsesbreve, varslinger og så at få sat selve grupperne sammen. Der er bygninger, der skal findes, biler der skal flyttes og nøgler. Det er meget, meget stort, når man ændrer så mange grupper, fordi der ikke er nogen af grupperne, der forbliver intakte. Vi har 10 hjemmeplejegrupper i dag og 6 sygeplejegrupper, og fremover skal vi have 14. Så der er en masse, der flytter sig, og det er en lidt større og tungere opgave, siger Stine Norlen.
Læs også artiklen Faste teams giver ældreplejen vinger fra Social-, Bolig- og Ældreministeriet.