Tilmeld dig Cura-konferencen 2024

Vi har nu fornøjelsen af at invitere dig til Cura-konferencen 2024.

Vil du være med til at fordybe dig i Columna Cura og i to dage være sammen med andre Cura-kommuner, der arbejder med det samme som dig og dele jeres erfaringer?
Så kom med til Cura-konferencen 2024 den 20. og 21. november hos Systematic, Søren Frichs Vej 39, 8000 Aarhus C.

Program:

  • Dag 1: Vi begynder klokken 10 og slutter af med en tre retters middag på Comwell, Værkmestergade 2, 8000 Aarhus C klokken 19, hvor vi er vært for en hyggelig aften med god mad og mulighed for at netværke med de øvrige deltagere. Gennem dagen er der forskellige oplæg, nyt om Cura, netværksgrupper på forskellige Cura-moduler og foredrag ved Dennis Nørmark.
  • Dag 2: Vi mødes klokken 9 til 14 og vi dykker ned i emner som Curas brugerundersøgelse, Talt-projektet og har forskellige workshops.

Det fulde program offentliggøres, så snart det er på plads.  

Den besværlige frihed 
Vi har inviteret Dennis Nørmark, som holder foredraget ”Er friheden virkelig så besværlig?”. Han skriver selv om sit foredrag:
Tiden kalder på frisættelse. Det er på mange måder en tilbagevenden til arbejdet, som det var engang, hvor friheden i arbejdet var større. Inden vi fik målstyring, dokumentationskrav, overvågning og mangel på selvbestemmelse. Men i mellemtiden har mange af os aflært frihed og autonomi og faglig selvbestemmelse. Blandt andet fordi styringen forplantede sig i menneskesynet: vi endte alle med at tro, at vi kan mindre, end vi kan. Det er i hvert fald argumentet i Dennis Nørmarks foredrag med udgangspunkt i bogen ”Ufrihedens Pris”. Men der er en vej tilbage til et meningsfuldt arbejde, med mere faglighed og større frihed, men det kræver at både ledere og medarbejdere gentænker, hvad det vil sige at gå på arbejde, hvorfor vi gør det, og hvordan vi leder det.

Cura og netværk 
Derudover kommer det hele til at handle om Cura; fremtiden som vi ser den, nye tiltag, moduler og en helt masse tid til at netværke indenfor de forskellige grene af Cura.

Det praktiske
Tilmeld dig 2 dage fyldt med spændende oplæg, diskussioner og netværk via dette link. Sidste frist for tilmelding er den 11. oktober 2024. Pris per person for 2 dages konference og middag er 2.595 kroner.

Vi håber, at du har lyst til at deltage, og vi ser frem til at byde dig velkommen til en spændende og udbytterig konference. Tilmeld dig via denne formular.
Der kan kun tilmeldes én ad gangen. Ønsker du at tilmelde mange, kan du sende os et Excel-ark med de samme oplysninger som på formularen udfyldt for hver deltager.

NB – vi oplevede sidste år, at flere ikke deltog i middagen. Hvis du allerede nu ved, at du ikke kan deltage om aftenen, vil vi rigtig gerne vide det, så vi kan minimere madspild. Dette gør du under punkt 10 på tilmeldingsformularen.

Overnatning
Ønsker du at booke et hotelværelse på Scandic The Mayor, som ligger centralt i Aarhus, kan du bruge denne bookingkode: BSYS201124

Der kan bookes med koden via dette link: Book her
eller ved at kontakte hotellet direkte og oplyse koden.

Deadline for at booke med koden er den 20/10 2024. Dog kan de ikke garantere at have ledige værelser. Der er fri annullering frem til ankomstdagen kl. 18.00.

E-mail: themayor@scandichotels.com

Tlf: +45 87320100