Status på understøttelse af sløring af minLog

KL har udpeget Jørgen Hougaard (Region Nord) som projektleder for det kommunale sløringsprojekt. Jørgen har tidligere erfaring med det tilsvarende projekt fra regionerne.
Aktuelt peger det på, at arbejdet med sløring kommer til at ske i en selvstændig, tværkommunal løsning – altså ikke direkte i Cura. Vi har givet input til projektet, så det bliver muligt at trykknapintegrere til løsningen fra Cura.

Use Cases for Sløringsløsningen (IDSAS – Identitetssløring af Ansatte i Sundhedsvæsnet)
Sløringsløsningen skal understøtte følgende overordnede use cases:

  1. Sløring af sundhedspersonalers identitet i MinLog-systemet for at beskytte sundhedspersonale, som har behov for at holde deres navn skjult for bestemte borgere.
  2. Personspecifik sløring – Mulighed for at aktivere sløring for bestemte sundhedspersoner i forhold til specifikke borgere (identificeret ved CPR-nummer).
  3. Organisatorisk sløring – Sløring på CVR (virksomheds)-niveau, så hele organisationer kan skjule deres personale for specifikke borgere.
  4. Aktivering og deaktivering af sløring – Funktionalitet til at oprette og slette sløringsindstillinger.
  5. Integration med MinLog2 – Sikre at sløringsindstillinger reflekteres korrekt i borgernes logvisning på sundhed.dk, hvor de kan se hvem der har tilgået deres sundhedsdata.
  6. Systemintegration – Mulighed for at forskellige systemer (som Cura) kan integrere med sløringsløsningen via en “trykknapintegration”.
  7. Overholdelse af lovgivning – Løsningen skal understøtte kravene i sundhedslovens § 42c og bekendtgørelse nr. 192 af 27/02/2024 om pligt til at registrere logoplysninger og indsigt i logoplysninger.

For mere information om sløring, besøg: NSP dokumentation om sløring