For nemheds skyld har vi oprettet en ny side, der samler al viden i forbindelse med ‘Nødvendig oprydning af ydelser og leveringer inden release 47.
Siden er nu opdateret med følgende:
Tilbud om migering af ydelser med ikke-bestilt afslutning
I forbindelse med opgradering til release 47 simplificerer vi modellen for bestilling af ydelser og leveringer i Cura.
I denne forbindelse er det nødvendigt at kunderne før opgraderingen til release 47 vurderer ydelser, der har en uhensigtsmæssig status. Se mere information på siden https://curaudrulning.dk/noedvendig-oprydning-af-ydelser-og-leveringer-inden-release-47/
Nogle kunder har rigtig mange ydelser, hvor ydelsen er bestilt og senere afsluttet, uden at afslutningen er bestilt.
På opfordring fra Hjørring har vi i Systematic besluttet at tilbyde en migrering af disse ydelser. Alle ydelser, der i regnearket ’kommunenavn_grant_nr.csv’ er markeret med et ’X’ i kolonnen ’ÆndringerIPeriodeSlut’ vil med migreringen automatisk blive bestilt. Migreringen gør altså præcist det samme, som hvis en slutbruger bestiller ydelsen i Cura.
Kunden har ansvaret for, at det vil være korrekt at bestille alle disse ydelser.
Bemærk, at der vil være ydelser, der ikke vil blive migreret:
- Hvis slutdato på ydelsen ligger fremtiden ift datoen for migreringen
- Hvis ydelsen kræver leverandør, men leverandøren er fjernet på ydelsen
Prisen bliver 15.000 kr. for migreringen + 5 timer til afviklingen af migreringen pr. miljø.
Hvis I som kommune ønsker at benytte jer af denne migrering, så skal I oprette et service request med titlen ’Migrering af ikke-bestilte afslutninger af ydelser’. Systematic vil herefter lave et nyt udtræk med nyeste status på ydelserne. Udtrækket kan bruges som grundlag for kommunens forhåndsgodkendelse før migreringen.