Ny, forbedret release note

Vi har arbejdet med release noten, så den er gået fra at være et Word-dokument til at være en HTML-side, som giver dig en masse muligheder.

Når du åbner release noten, ser du den i store træk, som du plejer i Word-dokumentet. Vi har tilført den nye farver og ikoner, som gerne skulle gøre det lettere at navigere rundt i den og finde det, du leder efter.

Vi har byttet lidt rundt på tingene og forsøgt at simplificere release noten.

Indholdsfortegnelse
Du kommer direkte ind på ”Indholdsfortegnelsen”, hvor du kan hoppe direkte til den release, du vil læse mere om. Øverst i indholdsfortegnelsen ligger ”Ændringshistorikken”, hvor du kan se alt, der er tilføjet, rettet eller fjernet.

Information om releasen
Under alle releaserne har vi lagt ”Information om releasen”, som er den tekst, der tidligere lå øverst i release noten. Her kan du læse mere om den dokumentation, du får med releasen, domæneopdeling, kompatibilitet med andre produkter, installationsvejledning og andet.

Filtreringsmenu
I højresiden finder du en filtreringsmenu, som gør, at du kan vælge de ting, som du vil læse om i release noten.
Øverst ligger to pile, som gør, at du kan skubbe hele menuen ud til højre.
Hvis du kun vil se, hvad vi har udviklet eller rettet på Omsorgs-domænet, vælger du dette. Vil du se eventuelle Tilkøb under Omsorg, sætter du også et hak i det felt. Eller hvis du vil tjekke, hvilke features der kræver konfiguration, har en ny demovideo eller konfigurationsvejledning.
Sætter du ingen krydser i filtreringsmenuen, ser du hele release noten, som du gjorde i Word-versionen.
Vær opmærksom på, at når du eksempelvis sorterer på Tilkøb, vil listen stadig vise dig Fejlrettelser, Ændringsønsker og de enkelte releases. Den frasorterer ikke på ting, der ikke kan være et Tilkøb.

Fold in – fold ud
Du kan vælge at folde alle punkter ind eller ud via de to knapper nederst i menuen.
Men du kan også folde et enkelt punkt ind eller ud ved hjælp af pilen ud for det enkelte punkt.

Farver
Hvert domæne har fået sin egen farve, som gerne skulle gøre det lettere for dig og dine øjne at navigere hurtigt gennem release noten.

Prikkerne markerer en ny feature eller fejlrettelse, så du lettere kan se, når det drejer sig om en ny sag.

Print
Du kan naturligvis også printe release noten. Vælg CTRL + P for at printe. Har du valgt domæne eller andet i filtreringsmenuen, er det naturligvis kun disse punkter, du får med på printet.
Selve filtreringsmenuen kommer ikke med på printet.

Søg
Hvis du vil søge på noget bestemt i release noten, kan du trykke CTRL + F, og indtaste søgeordet i søgefeltet øverst i browseren. Så kan du hoppe mellem resultaterne.
Vi håber, at forbedringerne af release noten gør det lettere og mere overskueligt for jer. Vi har stadig meget fokus på release noten og indholdet i den.

Den nye release note ligger allerede under punktet Release notes/Release 35, hvor du plejer at finde release noten.

Du kan også se demo videoen, der gennemgår elementerne her i artiklen. Du finder demo videoen på Cura Learning under release 35.