Webinar skal sikre afklaring på Kombit Sagsindeks

Som vi tidligere har orienteret om, har KL og KOMBIT gennem længere tid arbejdet på at løse en række udfordringer, som opstod i forbindelse med udviklingen af Kombit Sagsindeks. Løsningerne skal sikre, at fagsystemer på omsorgs-, sundheds- og socialområdet afleverer data ned i de fælleskommunale indekser, så de kan vises henholdsvis på Borger.dk og i SAPA.

Enkelte af de mulige løsninger vil betyde ændringer i både den fælleskommunale infrastruktur, i Curas integration til infrastrukturen og eventuelt også i Borgerblikket og SAPA. I den forbindelse udestår stadig et fælles detaljerings- og planlægningsarbejde for selve implementeringen af løsningerne.

Kombit har inviteret til et webinar den 3. maj for alle kommuner, som bruger Columna Cura. Her vil KOMBIT, KL og Systematic sammen gennemgå de identificerede udfordringer og de tilhørende overordnede løsningsmodeller, og på et overordnet plan hvordan løsningsmodellerne forventes at påvirke netop jeres fagsystem.

Efter webinaret, når vi har modtaget den endelige kravspecifikation, vil vi gå videre med planlægningen og holde jer orienterede.