Nyt om supporterede enheder til Cura Hjælpemidler

Vi har opdateret dokumentet:

Columna Cura – Krav til mobile enheder og pc (curaudrulning.dk)

Opdateringen dækker først og fremmest følgende ændringer i hvilke mobil-enheder, der kan anvendes til Cura Hjælpemidler-løsningen. Eftersom modellen PM85 ikke kan opgraderes til en supporteret Android version, ser vi os nødsaget til at udfase denne fra listen af supporterede enheder.

Vi ser følgende to kandidater til et nyt valg af enheder:

  • PM75 fra Delfi – denne model er blevet lanceret for nylig, og vi har verificeret, at den virker med Cura Hjælpemidler-appen.
  • En Samsung telefon som understøtter Samsung Knox-frameworket. Dette framework har vi ligeledes testet med succes via modellen XCover.

Enkelte kommuner benytter derudover PM90-enheden, hvilket fortsat er supporteret. PM90 er dog ikke en ny enhed, og den vil om få år også ramme et loft for Android-version, så den er ikke nogen naturlig arvtager til PM85.

Som tidligere nævnt vil vi løbende vedligeholde vores krav til mobile enheder i takt med, at Google og Apple frigiver nye versioner, hvor vi som udgangspunkt supporterer de seneste tre versioner. Vi belaver os på at indfase support af et nyt operativsystem (OS) hurtigt (via en patch), mens vi annoncerer udfasning af et gammel OS til en ny release. Desværre er hverken Apple eller Google gode til at melde datoer for deres kommende releases ud i god tid, men vi forventer at næste skifte kommer undervejs i Curas release 37-periode, hvorfor udfasning af supporten for de gamle OS-versioner vil ske med R38.
Vi opdaterer ovennævnte dokument igen, så snart vi kender den præcise tidsplan.