Beskrivelse af indberetning af L411

Data vedrørende genbrugshjælpemidler bliver indberetningspligtigt per 1. juli 2022 til Danmark Statistik (L411). Årshjul og kravsspecifikation findes på DST’s hjemmeside Genbrugshjælpemidler – Danmarks Statistik (dst.dk).

Den første indberetningsfrist efter overgang til obligatorisk indberetning er den 15. oktober 2022, hvorefter der skal indberettes én gang i kvartalet. Kommunerne skal indberette alle genbrugshjælpemidler, som er aktive (det vil sige udleveret og ikke indleveret) per 1. juli 2022, eller som udleveres efter denne dato. Der skal indberettes oplysninger om CPR-nummer, typen af hjælpemiddel (HMI-nummer og ISO-klasse), lovparagraf og betalingskommune samt udleverings- og indleveringsdato for hjælpemidlet.

For kommuner der anvender Cura Hjælpemiddel foregår indberetningen gennem Cura BI. Der bliver automatisk genereret en Excel-fil hvert kvartal med det indberetningspligtige data fra Cura BI Hjælpemiddelkuben, som kommunen herefter skal uploade til Danmarks Statistik. Excel-filerne bliver tilgængelige i en delt mappe til de enkelte kommuner. Den første fil bliver tilgængelig med Cura BI Release 11 den 22. september 2022.

Vær opmærksom på, at løsningen kan være betalbar afhængig af jeres kontrakt.

OBS: Kunder, der har Cura Hjælpemiddel, men ikke har den dertilhørende Cura BI Hjælpemiddelkube, vil stadig modtage Excel-filer til indberetning.