Android-support

Vi har tidligere meldt ud, at vi udvidede vores understøttelse af Android-versioner med ekstraordinær support af Android 9 på Cura release 36 og 37. Denne periode nærmer sig nu sin afslutning, da Cura release 38 er på vej. Google har desuden nu, som forventet, udgivet en ny version af Android, nemlig Android 13. Vi har testet Cura på denne nye version og supporterer nu denne version fra næstkommende patch (release 37.7) på Cura.

Husk, at I altid kan holde jer opdaterede på, hvilke Android-versioner der er understøttet ved at kigge i vores dokument ”Krav til mobile enheder og pc”. Du finder dokumentet på Curaudrulning under 3. Teknisk dokumentation / 1. Teknisk dokumentation / Mappen Mobil og systemkrav.

Android 13, 12 og 11

Dette betyder så også, at vi fra release 38 rykker trappen et trin i forhold til support for Android-versioner, således at Android 13, 12 og 11 er supporteret.
Support for Android 10 kan tilkøbes.

Udskiftning af gamle enheder

Vi er opmærksomme på, at der for tiden kan være forsinkelser i leverandør-kæden inden for elektronik, og at I kan være udfordrede på at få udskiftet alle gamle enheder inden release 38, som releases i uge 44. Ræk ud til jeres Service Manager, hvis det giver et problem for jer.

I forhold til kunder, der bruger Cura Hjælpemidler, henstiller vi til, at PM85-enhederne udskiftes hurtigst muligt. Samtidig indskærper vi, at det er et krav, at enheden er sikkerhedsmæssigt opdateret, hvilket eksempelvis kan ske via en enterprise-aftale med Delfi.