Sådan bliver du klogere på en release eller en patch

Hvordan får du det fulde overblik over en release, og hvad kan du regne med, at vi opdaterer? Bliv klogere i vores guide her.

Når vi begynder på udviklingen af en release, får du en udviklingsplan og et roadmap.
Udviklingsplanen giver dig et overordnet billede af, hvad vi regner med, at der kommer med i den næste release, og om noget af det er et tilkøb.
Roadmapet kigger længere frem og fortæller, hvad der er i støbeskeen på sigt.

Prerelease noten begynder vi at opdatere, når vi er lidt inde i udviklingsforløbet på en given release, og nogle af tingene begynder at blive færdige. Prerelease noten opdateres herefter løbende (i starten cirka hver 14. dag og senere med kortere intervaller).
Når vi har haft kodestop, og vi er klar til at give dig releasen, kvalitetssikres prerelease noten, som derefter ændres til at være den endelige release note.

Release noten er et levende dokument, som opdateres helt frem til, at der ikke længere er nogen kunder på den pågældende release. Den opdateres hver gang, der leveres et hotfix eller ved en patch. Op til en patch kan du se i release noten, hvad den indeholder.
Hvis du eksempelvis er på release 38, og vi opdaterer release noten på release 37 med information om et hotfix, vil det stadig være relevant for dig, da rettelsen i hotfixet også leveres på release 38. Men det vil ikke stå i begge release notes.

Patch- og hotfix advis giver dig også info om, hvad der er i en patch eller i et hotfix. Men denne info kommer først, når patchen eller hotfixet er udgivet. Du vil altså ikke kunne se på forhånd i patch adviset, hvad vi releaser, som du kan i release noten.
Teksten i patch- og hotfix adviset er ikke blevet gennemgået og kontrolleret som release noten, så der kan godt stå noget på engelsk i den.

Patchvideoerne gennemgår udvalgte sager på patchen, hvor du skal være opmærksom på konfiguration, ændringer i brugergrænsefladen eller andet. Er der ikke noget, du skal være særligt opmærksom på i patchen, udgives videoen ikke.

Op til en stor release får du også Servicebrevet og Servicebrev-webinaret, hvor vi uddyber og folder nogle af de udviklede elementer ud.

Release demoerne er en video-gennemgang af udvalgte funktionaliteter i den kommende Cura-release. Mens nogle nye funktioner blot er beskrevet i release noten, er der til flere funktionaliteter knyttet en release demo for at give en visuel og bredere beskrivelse. De udgives løbende op til en major release.

Konfigurationsvejledningerne er en step-by-step guide til, hvordan du konfigurerer funktionaliteter i forbindelse med nye eller eksisterende funktionaliteter i Cura. Vejledningen gennemgår alle trin med skærmprints.
Konfigurationsvejledningerne opdateres i forbindelse med en major release og nogle gange i forbindelse med en patch.

Det store overblik kan du få ved at kigge på nyhedssiden på Curaudrulning. Her vil grafikken øverst på siden vise dig, hvad der sker de kommende uger i forhold til releases og patches, og hvad vi opdaterer i forbindelse med dem.

Du kan også blive klogere på alle vores dokumenter i drejebogen: Rundt om Columna Cura, som du finder på Curaudrulning under 6. Generelt / 3. Vejledninger.