Opdeling af løsningsbeskrivelser

Flere af jer har efterlyst et overblik over, hvilken release en bestemt løsningsbeskrivelse (FRS) hører til. Vi har været i tænkeboks for at se, om vi kunne markere det på dokumentet, eller hvordan vi skulle gøre det.

Vi har valgt en lavpraktisk løsning med nye undermapper på Curaudrulning.

Alle løsningsbeskrivelser ligger stadig i en stor mappe med titlen ‘Samlede løsningsbeskrivelser’. Men derudover kommer de over i en mappe svarende til den release, hvor de er nævnt i release noten.

Søger du på en bestemt løsningsbeskrivelse, vil den derfor kunne optræde flere gange – oftest kun to, men hvis den udvikles over flere releases og dermed nævnes i flere release notes, vil den jo ligge i flere mapper.

Husk, at du skal søge under punktet ‘Alle’ eller stå i den rigtige mappe for at få et resultat.

Vi håber, at det er med til at give et bedre overblik.

Undermapperne ligger under den samlede mappe, så I får motioneret scrollfingeren. Vi udvider med de tidligere releases i løbet af den kommende uge.