Vi har tidligere fortalt om webtilgængelighed på Cura Dialog-modulet, og nu kan vi med stolthed fortælle, at modulet har fået en flot bedømmelse.
Cura Dialog er blevet genvurderet af et eksternt bureau, efter vi selv har rettet en del ting til på modulet. Vurderingen tager udgangspunkt i 50 succeskriterier, som har givet Cura Dialog 492 point. Vi er derved fuldt ud kompatibel på niveau A og AA i den internationale standard, WCAG 2.1.
God brugeroplevelse for alle
Med introduktionen af Cura Dialog-modulet kan vi nu kommunikere direkte med borgerne. Loven om webtilgængelighed stiller krav til myndigheders og offentligretlige organers websteder og mobilapplikationer, som skal sikre, at de er tilgængelige for borgere med funktionsnedsættelser og handicap.
Ved at leve op til alle anbefalingerne sikrer vi, at alle potentielle brugere, inklusiv personer med handicap, har en god brugeroplevelse og nemt kan få adgang til vores oplysninger. Når vi bruger den bedste praksis for tilgængelighed, har vi naturligvis også forbedret webstedets anvendelighed for alle brugere.
I er som kommune forpligtet til at lave en webtilgængelighedserklæring for Cura Dialog. Erklæringen skal være tilgængelig for alle besøgende fra hjemmesiden. Og vi som leverandør garanterer hermed, at vi følger retningslinjerne.
Vil du vide mere?
Er du nysgerrig på, hvordan et website klarer sig, skulle oplysningerne om sidens webtilgængelighed gerne fremgå i footeren eller på en underside som disse:
Læs mere om webtilgængelighed hos Digitaliseringsstyrelsen eller hos Danmarks Radio.
Læs vores tidligere nyhed om webtilgængelighed