Certificering af Cura i HospitalNotification og Acknowledgement

Som præsenteret tidligere er der en ny MedCom-standard på vej til håndtering af indlæggelse og udskrivning kaldet ”Advis om Sygehusophold”. Denne nye beskedstandard modtages via Beskedfordeleren, og er den første MedCom-besked i FHIR-format. MedComs udrulningsplan er, at EOJ-systemerne (modtager) skal på standarden først, og EPJ-systemerne (afsender) følger trop derefter.

Systematics EOJ-løsning Columna Cura er som den første leverandør blevet MedCom-certificeret på Advis om Sygehusophold eller helt præcist i modtagelse af HospitalNotification v. 3.0 og afsendelse af Acknowledgement (nyt kvitteringsformat) v. 2.0. Dermed er vi også de første til at gennemgå en FHIR-certificering.