Aalborgs borgere kan nu se deres sager og ydelser

Cura-kommunerne kan nu tage Curas løsning til indberetning til det Fælleskommunale Sags- og dokumentindeks samt det Fælleskommunale Ydelsesindeks i brug og begynde at dele ydelser, sager og dokumenter til Borgeroverblikket. Det er op til den enkelte kommune at bestemme, hvad de vil dele med deres borgere.
Aalborg har gennem en periode testet løsningen og kunne i sidste uge melde, at de nu kan dele data med deres borgere via Borgeroverblikket.

– Der er ingen tvivl om at det vil give værdi for borgerne, at de kan se et samlet overblik over deres sager og ydelser i kommunalt regi, siger Niels Rygaard, IT-chef i Aalborg Kommune.

– Hele tanken bag integrationen til KOMBIT-indekserne er, at kommunerne åbner op for deres data på tværs. Det giver en gennemsigtighed overfor borgerne, at de kan se, hvad de har af sager og ydelser. Vi er glade for, at Aalborg Kommune har testet det hele igennem sammen med os. De har virkelig taget opgaven som pilotkommune til sig og løst opgaven utroligt professionelt, siger Lærke Kaae Pedersen, Domain Advisor i Systematic.

– Samarbejdet omkring Curas tilslutning til indekserne har været utrolig godt og positivt. Systematic har som leverandør understøttet os med råd og vejledning, og vi har haft nogle gode drøftelser af både fagfaglige og tekniske udfordringer og har i fællesskab fundet en rigtig god løsning. Systematic har været en god støtte i dialogen med KOMBIT/KL. Vi synes, vi har fået en god løsning – en løsning, der på sigt kræver minimalt vedligehold, siger Niels Rygaard, IT-chef i Aalborg Kommune.

Borgeroverblikket er den kommunale løsning, der leverer data til Mit Overblik. I praksis er Borgerblikket en it-løsning, der ligger i den fælleskommunale infrastruktur. Borgerblikket oversætter data fra indekserne, og viser dem i Mit Overblik på borger.dk, som ligger mellem borger.dk og indekserne, hvorfra kommunerne kan administrere, hvad der skal vises. Her kan borgerne så se deres sager, og ydelser de er visiteret til.
Opsætningen af Borgerblikket tilgås via SAPA.

Vi forventer, at KOMBIT sender en vejledning ud til opsætning af SAPA og Borgeroverblikket eller afholder et webinar i den nærmeste fremtid.

Se også vores webinar Kom godt i gang med KOMBIT-indekser.