Invitation til ændringsønskeworkshop den 20/11

Vi havde et rigtig godt ændringsønskewebinar i sidste uge. Deltagernes aktive deltagelse er meget værdsat, og vi er kommet et skridt tættere på at finde en måde at komme videre med ændringsønskerne sammen.

De deltagende kommuner på mødet besluttede, at de kigger deres nuværende, indmeldte ændringsønsker i Cherwell igennem for at få et overblik og lukke dem, der ikke længere er relevante.

Vi vil derfor gerne invitere til en ændringsønskeworkshop, hvor vi gennemgår de resterende ændringsønsker med henblik på hvilke, der skal ud til prioritering og afstemning blandt alle kommuner, der kan være interesserede i samfinansiering.
Vi vil derfor gerne have en tilbagemelding på, hvem der er interesseret i at deltage i denne proces den 20. november hos Systematic på Søren Frichs Vej 39, 8000 Aarhus C fra klokken 9.30 til 15. Deltagelse i processen kræver fysisk tilstedeværelse.

Når I melder en person/personer til, bedes I skrive, hvilket område/hvilke områder af Columna Cura, som vedkommende kan afdække ændringsønsker for. Udfyld formularen på denne side for at tilmelde deltagere senest den 30. oktober.

Til workshoppen vil relevante Systematic-medarbejdere også deltage og facilitere debatten.

For at vi kan blive helt skarpe på workshoppen den 20. november, skal I gøre følgende:

  1. Gennemgå alle jeres ændringsønsker i Cherwell og luk de, som ikke længere er relevante inden mandag den 30. oktober
  2. Prioriter herefter ændringsønskerne internt i kommunen og medbring denne til workshoppen
  3. Tilmeld jer via formularen på denne side

Inden workshoppen vil I modtage en oversigt med de tilbageværende ændringsønsker. Hvis I som kommune ikke ønsker at jeres ændringsønsker skal være en del af denne proces, bedes I meddele jeres Service Manager det hurtigst muligt – og senest den 30. oktober.