Release 41 er lige om hjørnet. Vi har derfor lagt Servicebrevet på Curaudrulning. Det uddyber de features, der skal konfigureres. Den 6. november har vi det første Servicebrevs-webinar, hvor Rikke Terp tager dig igennem alle konfigurationerne, og du kan få et indblik i, hvordan de nye funktioner vil påvirke din daglige brug af Cura.
Læs release note og Servicebrevet og se release demoerne igennem og stil eventuelle spørgsmål til postkassen inden.
Har du ikke allerede tilmeldt dig, kan du sagtens nå det endnu via vores kursusside.
Højdepunkter fra release 41
Aarhus Kommune har kigget på release 41 i tidlig test, og de fremhævede disse tre funktionaliteter:
- Besøgsplan på web: Tilføjer et nyt kort på ‘Borgers liv’ indeholdende borgers besøgsplan (CURA-77297)
- Genvejstast: Nu kan du igen bruge genvejstasten til den blå plusknap (CURA-77016)
- Gem og bestil knap: Funktionen ‘Gem og bestil’ er tilgængelig fra en ny knap i ydelsesredigeringsdialogen, som har overtaget placeringen fra den tidligere gem-knap. Knappen på app er udformet som et flueben bag et papirfly. (CURA-71333)
Læs mere om de enkelte funktionaliteter i release noten ved at søge på Cura-ID’et.
Andre spændende nyheder i release 41
- Nye FSIII-tilstande i Helhedsvurderingen: Nu leveres der understøttelse af tilstande indenfor Fælles Sprog III (FSIII) områderne §119 (Sundhedsfremme og Forebyggelse) og §140 (Genoptræning). Dette er tilgængeligt både via web og app. (CURA-72168)
Læs i øvrigt mere om vores anbefaling om at vente med ibrugtagningen. - Organisatorisk hierarki: En helt ny grafisk visning af Curas organisationshierarki med mulighed for søgning. Vi har fået rigtig god feedback på denne på afklaringsmødet. (CURA-76673)
- Import af forældremyndighed fra CPR: Nu kan officielle forældremyndighedsindehavere til et barn importeres og håndteres som værger i Cura, som derfor fremgår af barnets stamdata. Det er desuden muligt at sende breve til forældremyndighedsindehaverne. Børn og unge-modulet er et tilkøb. (CURA-75395)
- Gem filtre i mit overblik: Nu kan du gemme filtre fra bestillingsoverblikket i “mit overblik”. Hvis der er nogle filtre gemt på “mit overblik”, vil de blive vist på kortet “Bestillingsoverblik”. Her vil det også fremgå, hvor mange bestillinger der er i hvert filter. CURA-43665
- Vis indhold i opgaveoverblikket: Nu kan du nemt vælge ”Vis indhold” Fra en opgave fra en sagsobservation i opgaveoverblikket. (CURA-74426)
Udforsk Cura Børn og Unge
Sidst, men ikke mindst introducerer vi vores nye modul Cura Børn og Unge. Hvis du vil vide mere om det nye spændende modul, holder vi et webinar den 8. november – tilmeld dig her.
Ny konfigurationsvejledning til Bolig- og Pladsstyring
Med release 41 kommer der en ny konfigurationsvejledning til Cura Bolig – og Pladsstyring. Den erstatter den mere overordnede brugervejledning.
Detaljerne om opsætning af systemindstillinger, feature, valglister og valglistemapninger er flyttet til de særskilte konfigurationsvejledninger for disse områder.