Vi er i løbende dialog og samarbejde med KL og Kombit om forenklingen af Fællessprog III (FSIII) og har d. 1. juli modtaget færdige produkter i form af:
- Tilstandskataloger
- Indsatskataloger
- PIXI-guides
- Overblik over ændringer
- Indberetningsvejledninger på Pleje- og omsorg, sygepleje, Genoptræning og Sundhedsfremme og Forebyggelse
Vi vil nu nærlæse dette materiale for at vurdere, hvilke konsekvenser det har for Cura udover de konsekvenser, vi tidligere har forudset og beskrevet i https://curaudrulning.dk/2023/08/16/fsiii-forebyggelse-genoptraening-og-fsiii-forenkling-i-cura/. Men det betyder også, at arbejdet med forenklingen er klar til næste fase, der involverer et afklaringsforløb med en fokusgruppe af kommuner. Dette er der blevet indkaldt til, og første workshop afholdes d. 2. september.
Vi deltog også på KLs webinar d. 26. juni, og er bekendt med KLs estimerede plan for forenklingen. Vi har samme mål, men vi skal have gennemgået afklaringsforløbet, før vi kan blive mere konkrete – vi er dog gået i gang med de indledende øvelser, det består af modelleringsarbejde, der skal laves som forberedelse til forenklingen.
Dette er en opdatering i forhold til tidligere udmelding i Forenkling af FSIII i Cura (Cura Omsorg) – Curaudrulning.